Menu
Kategorier

Skrevet af den 28 jan, 2016 under Den katolske kirke | 0 kommentarer

Den katolske kirke og pornografien

 

Den katolske kirkes holdning til en række seksuelle spørgsmål er utvivlsomt trængt igennem til selv den brede offentlighed. At den katolske kirke ikke billiger prævention og homoseksuelle ægteskaber er således formodentlig almen viden. Dette brede kendskab til den katolske kirkes lære om disse forhold skyldes ikke mindst at man fra katolsk side af har brugt en del energi på at forkynde sit budskab. Men interessant nok hører man normalvis ikke noget om den katolske kirkes syn på pornografi, og det kan jo undre lidt, da dette fænomen er så kendetegnende for vores samtid at nogen sågar taler om en pornofisering af samfundet.

Det vil dog næppe komme som en overraskelse for de fleste, at den katolske kirke er imod pornografi, men man kan alligevel undre sig over, at man ikke har brugt noget krudt på at få det budskab ud. Men det har den amerikanske katolske biskopkonference så gjort bod på med et lille skrift med titlen ”Create in Me a Clean Heart – A Pastoral Response to Pornography”,  der udkom den 17. november 2015.

Nu er den amerikanske katolske biskopkonference ikke i stand til at definere hvad katolikker i hele verden skal tro på, men det er tvivlsomt, at de ville skrive noget der går direkte imod den katolske kirkes officielle lære, og man må gå ud fra, at indholdet er blevet clearet med Vatikanet. Man kan derfor tage udgangspunkt i at ”Skab i mig et rent hjerte” repræsenterer et autoritativt katolsk svar på den pastorale udfordring som man ser pornografien som.

De amerikanske katolske biskopper lægger ud med at konstatere, at pornografi er et kæmpe pastoralt problem, der går ud over de børn der får deres uskyld berøvet af pornografien, som får brugerne til at føle skyld og skam, der ødelægger ægteskaber og som medfører udbytning af dem, der arbejder i pornoindustrien. Faktisk siger de, at vi alle lider under de mange negative konsekvenser som pornografien har. Man erkender, at pornografi ikke er noget nyt fænomen, men den moderne teknologi så som internettet har medført en udbredelse og tilgængelighed som er helt unik for vores tid.

At bruge eller producere pornografi er, i henhold til den katolske kirke, en meget alvorlig synd, ja den hører til de såkaldte dødssynder der, hvis man ikke angrer og skrifter dem, kan medføre fortabelse.

Pornografi er sådan en alvorlig synd fordi den går imod menneskets gudsskabte natur. Vores kroppe viser os, at vi er skabt til at indgå i en relation med en af modsat køn. Vi er til for at give os til en anden. Man må derfor aldrig bruge et andet menneske som et objekt for sit eget begær. Vi skal se vores medmennesker som personer, vi skal elske og tjene, og ikke som redskaber for vores tilfredsstillelse.

De amerikanske biskopper gør en del ud af at fremhæve kyskhed som et udtryk for en sund seksualitet. Vi er kaldet til at udøve selvbeherskelse og selvkontrol, og stræbe mod moralsk fuldkommenhed og hellighed. Alle har fra tid til anden udfordringer med at leve op til dette ideal, men det er altså kærlighedens vej. Den kærlighed der videregiver liv og som ikke forsøger at bruge de andre til at tilfredsstille ens egne behov. Denne kærlighed viser sig kun i seksuel sammenhæng i det samvær mellem mand og kvinde indenfor det kristne ægteskab, der er åben for forplantning. Og selv her kun, hvis det seksuelle samvær sker ud af kærlighed og respekt og ikke for at tilfredsstille et egoistisk behov. Syndens virkelighed går imod dette ideal, men heldigvis er tilgivelse altid mulig for dem, der søger den.

Ifølge den katolske kirkes verdens katekismus er der tale om pornografi, når man fjerner reelle eller simulerede seksuelle handlinger fra partnernes private sfære for at udstille dem for en tredje part. For de amerikanske katolske biskopper rummer kategorien pornografi ikke blot billeder og film men også erotisk litteratur og visse former for telefonsamtaler og onlinechat etc.

Pornografi kan aldrig retfærdiggøres, skriver de, heller ikke når den laves indenfor et ægteskab og udelukkende er til de to partneres brug, for det er aldrig ok at se på en anden person med begær, dvs. at se vedkommende udelukkende som et sexobjekt. Pornografi er også en synd mod den menneskelige værdighed hos dem, der optræder i den og som ofte tvinges til at gøre det, her er børn særligt sårbare ofre. Dertil kommer, at pornografi ødelægger brugerens evne til at indgå i sunde og hellige seksuelle relationer indenfor det kristne ægteskab, og den medfører ofte andre synder så som sex udenfor ægteskabet og utroskab. Og så er den i høj grad knyttet til onani, som også er syndigt.

De katolske biskopper nævner også en række andre skadevirkninger ved pornografi, så som at den kan medføre usikkerhed om ens seksuelle identit (hvis man ser homoseksuel porno), den kan skabe afhængighed, den ødelægger brugernes selvtillid, den er knyttet til trafficking, den er skadelig for børn etc. Men der er næppe tvivl om, at deres fokus er rettet mod den spirituelle side.

Og derfor er deres tilbud til dem, der vil frigøre sig fra pornoen også hovedsageligt skriftemålet, som der lægges stor vægt på, og så selvfølgelig bønnen. Jesus kan befri dig er budskabet – selvom man også anbefaler terapi til dem, der har et afhængighedsproblem om end det er vigtigt, at de sørger for at deres terapeut arbejder ud fra den katolske kirkes syn på seksualitet.

Inspireret af Pave Frans tale om barmhjertig gør man meget ud af at fremhæve, at Gud altid er villig til at tilgive – men man skal dog huske at benytte sig af tilbuddet.

Som sagt er det jo ikke overraskende, at den katolske kirke er imod pornografi. Måske det er mere overraskende at de amerikanske katolske biskopper, der klart giver udtryk for at de ønsker et samfund uden porno, ikke aktivt søger at række hånden ud til sekulære grupper, som kunne være vigtige allierede i denne kamp. Jeg tænker her på de dele af kvindebevægelsen, der har samme mål. Sådan som ”Skab i mig et rent hjerte” fremstår, er det en tekst skrevet til en ret lukket religiøs gruppe, som klart stiller sig i opposition til alle, der ikke har et konservativt kristent syn på seksualitet. Man kan nemlig uden de store problemer finde sekulært tænkende mennesker, der ser kritisk på dele af pornoindustrien, selvfølgelig især børneporno men også den del, der kan mistænkes for at udnytte sårbare mennesker og dyrker et undertrykkende kvindebillede. Men disse mennesker vil alt andet lige nok ofte stå af når modstanden mod pornografi grundlæggende set begrundes med at sex udelukkende må finde sted i ægteskabet mellem mand og kvinde, og det kun hvis den seksuelle aktivitet er ”åben for videregivelse af menneskelivet”.

På det dybere plan kan man også undre sig over det noget anstrengte syn på det seksuelle begær. At begære seksuel tilfredsstillelse går hånd i hånd med begæret om at tilfredsstille sin partner– når det seksuelle møde finder sted mellem mennesker, der elsker og respekterer hinanden. Og i et kærligt seksuelt forhold begærer man at blive begæret af den, man elsker. Her mærker man, at de katolske biskopper nok mangler den praktiske erfaring med en levet seksualitet mellem to, der elsker hinanden. Men til gengæld er det faktisk et plus ved ”Skab i mig et rent hjerte”, at biskopperne åbent indrømmer, at også præster og ordensfolk er udfordret af og kan kæmpe med trangen til at bruge pornografi. Ja, når de siger, at pornografien berører os alle, så siger de jo indirekte, at det faktisk er noget, som de også kender til fra deres eget personlige liv. Og det er i katolsk forstand rimeligt uhørt, at repræsentanter fra hierarkiet sådan indrømmer, at de også kender til at begå hvad den katolske kirke opfatter som synder på det seksuelle område.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>