Menu
Kategorier

Skrevet af den 29 jun, 2016 under Den katolske kirke | 0 kommentarer

Den globaliserede Jomfru Maria

 

Der har i de senere år indenfor religionsforskningen været en stigende bevidsthed om at kristendommen er blevet til en global religion. Dvs. man er ved at få øjnene op for at kristendom ikke blot er noget der har med den vestlige verden at gøre, men at denne religion tværtimod sætter sit præg på mange ikke-vestlige lande og disse sætter så igen deres præg på kristendommen. Et eksempel på en forskning i senmoderne global kristendom er Deirdre de la Cruz’ bog ”Mother Figured – Marian Apparitions and the Making of a Filipino Universal”.

Som titlen viser tager Deirdre de la Cruz udgangspunkt i Filippinerne og det er i sig selv spædende da filippinere via arbejdsimmigration bl.a. er kommet til Danmark hvor de er med til at sætte præg på de katolske menigheder. Dog er de selvfølgelig for få til at bogen tager udgangspunkt i lige præcist dem – men relationen mellem Filippinerne og den voksende diaspora af udenlands filippinere er et af bogens fokuspunkter om end den ikke får så meget plads som man måske kunne ønske sig.

Deirdre de la Cruz lægger ud med en ret fascinerende fortælling om hvordan offentligheden på Filippinerne i 1993 var helt oppe og køre over at Jomfru Maria skulle have åbenbaret sig for den på daværende tidspunkt 16-årige dreng Judiel Nieva og at disse åbenbaringer skulle have udløst en række mirakuløse begivenheder rundt omkring hans person. Mere end en million mennesker inklusive en række prominente politiske, økonomiske og religiøse ledere var den 6. marts dukket op nær en ”åbenbarings høj” tæt ved den lille by Oplan, hvor Maria havde lovet, at hun ville sende et tegn på sit nærvær. Det var nu ikke så mange der så noget, og den kirkelige ledelse var heller ikke særlig begejstret på trods af at man værdsatte den forøgede religiøse aktivisme som historien om Judiel Nievas budskaber og mirakler havde udløst. De erklærede hans åbenbaringer for ikke-autentiske og efterhånden døde begejstringen for dette fænomen ud. En lidt sjov krølle på historien var at da pressen efterfølgende søgte at finde ud af hvad der var blevet af Judiel Nieva, der var gået under jorden, fandt man frem til at han i mellemtiden var transformeret til en kvinde, der optrådte som skuespiller under navnet ”Angel de la Vega”!

Ser man lige bort fra dette ret specielle transkønnede indslag i historien, så er begivenhederne omkring Judiel Nieva meget tidstypiske for Filippinerne hvor Maria fromhed er ekstremt populær og hvor beretninger om Maria åbenbaringer, både dem der har fået den katolske kirkes officielle anderkendelse og dem, der ikke har, er meget efterspurgte og typisk bliver troet med stor iver, ikke blot af fattige bønder men også af folk fra den veluddannede middel- og overklasse.

Jomfru Maria, eller Mama Mary som hun gerne kaldes på Filippinerne, har nemlig en lang historie i landet, der starter med den spanske kolonialisering af øerne i 1500-tallet. En typisk historie herfra er beretningen om vor frue fra Caysasay der handler om hvordan en indfødt bonde finder en Maria figur ude i naturen. Han ærer den behørigt for så at bringe den til den lokale spanske præst, der anbringer den i landsbyens kirke. Herfra bliver den imidlertid ved med på mystisk vis at forsvinde for så at dukke op igen der, hvor den oprindeligt blev fundet, indtil præsten giver efter og lader opføre en kirke til Maria figuren der, hvor den øjensynligt har sat sig for at ville bo.

Fortællinger om indfødte, der på mirakuløs vis finder et helligt billede er populære i kolonitiden – tænk f.eks. på det ret berømte Maria billede fra Guadalupe i Mexico. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på om der ikke også er et vist element af modstand mod kolonialiseringen indbygget i fortællingen om vor frue af Caysasay. De indfødte accepterer den religion som de spanske erobrere kommer med – men de insisterer på at få lov til at tilbede det hellige der, hvor de synes det hører hjemme, nemlig ude i naturen. Men ellers er historien typisk for den folkelige katolicisme i førmoderne tid. Guds moder griber i denne periode hovedsageligt ind i verden når hun vil have, at hun hhv. et billede af hende, skal æres lokalt. Hun har ikke rigtigt så meget at fortælle ellers.

Men i løbet af 1800-tallet ændrer det sig markant. Jomfru Maria begynder øjensynligt at vise interesse for at sprede et globalt budskab om at man skal bede rosenkransen og omvende sig fra sine synder. Og denne nye trend kommer også til Filippinerne.

Den mest kendte påståede Maria åbenbaring fra Filippinerne er nok historien om de åbenbaringer og budskaber som den unge karmelitter postulant Teresita Castillo skulle have modtaget i et karmelitterinde kloster i byen Lipa i 1948. Her åbenbarede Maria sig som Maria, alle nåders midlerinde, og opfordrede til bøn især for præster og ordensfolk, der var i fare for at miste deres kald. Disse Maria åbenbaringer kan ses som et filippinsk indspark i debatten om hvorvidt paven skulle forkynde et femte Maria dogme nemlig det om at jomfru Maria skulle være co-redemptrix (med-frelserinde) og mediatrix (nådens formidlerinde). En ide der i øvrigt den dag i dag er uhyre populær på Filippinerne. Mest kendt er åbenbaringerne fra Lipa dog for en uforklarlig regn af rosenblade, der først begyndte i klosteret men siden også blev observeret af de mennesker, som i voksende tal begyndte at samle sig udenfor klosteret da rygtet om de overnaturlige begivenheder i klosteret begyndte at brede sig. Nogle af disse ”rosenblade fra himlen” havde uforklarlige tegninger af jomfru Maria – og der gik hurtigt rygter om at disse blade kunne helbrede en hvilken som helst sygdom blot man rørte ved dem – eller rørte ved noget som de havde rørt ved. Via det moderne postvæsen blev rosenbladene spredt i hele verden – og beretninger om mirakuløse helbredelser strømmede ind f.eks. fra Spanien og USA.

De katolske myndigheder er imidlertid alt andet end begejstret og i 1951 kommer de filippinske biskopper med en officiel erklæring om at der ikke ligger noget overnaturligt bag de bemærkelsesværdige begivenheder i klosteret i Lipa. Teresita Castillo tvinges til at forlade klosteret, og de tilbageværende nonner pålægges absolut tavshed om sagen ligesom de får besked på at brænde alle skriftlige optegnelser om den. Der var og er dog mange filippinere der blev ved med at tro på at der havde været tale om ægte åbenbaringer og der bliver i det skjulte og efterhånden også i det åbne bedrevet lobby-arbejde for en genåbning af sagen. Efter at Deirdre de la Cruz færdiggjorde bogen har den lokale ærkebiskop faktisk erklæret åbenbaringer for autentiske – blot for kort tid efter at blive mødt med et veto fra Troslærekongregationen i Vatikanet, der fastholder, at de ikke var det. Det bliver spændende at se hvordan den sag udvikler sig.

Deirdre de la Cruz kan nemlig som sagt påvise, at Maria-åbenbaringer er utroligt populære på Filippinerne. Medjugorje ja også Vassula Ryden har mange fans her. Men nutidens filippinere er ikke blot passive modtagere af sådanne budskaber andre steder fra. Deirdre de la Cruz slutter nemlig sin bog med beretningen om den filippinske vandrearbejder Emma de Guzman, der har base i USA, og derfra udbreder beretninger til hele verden om Maria åbenbaringer som hun løbende skulle modtage sammen med en række andre overnaturlige hændelser som skulle omgive hende. Mange filippinere tror, at deres land vil få en særlig rolle i Guds hhv. Mama Marys frelsesplan for verden. I en postkolonial virkelighed er den tredje verdens kristne ikke længere blot modtagere af mission fra Vesten – nu er de godt på vej til at vende tallerkenen om og være dem, der vil missionere og omvende Vesten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>