Menu
Kategorier

Skrevet af den 5 maj, 2019 under Lgbt | 0 kommentarer

Lisa Agervolds kamp mod vindmøllerne

 

Lisa Agervold fik den 3.5.2019 trykt en kronik i Weekendavisen med titlen ”En kamp mod vindmøller”.  Teksten er bemærkelsesværdig usammenhængende og dårligt underbygget set i lyset af at forfatteren giver sig selv titlen ”tidligere professor”, hedder det i øvrigt ikke ”professor emeritus”? Anyway, på nettet kan man ikke finde informationer om en professor med et sådant navn.

Lisa Agervold lægger ud med at nævne de mange succeser, som transaktivismen har haft i de senere år, men der er så bare nogle mørke skyer på horisonten. F.eks. nævner hun, at grupper af feminister i England har ”demonstreret mod transpersoner”. Det lyder unægtelig grimt. Med mindre man selvfølgelig ved, at disse feminister f.eks. demonstrerede mod at lesbiske pålægges at omdefinere deres seksualitet så den indbefatter personer født med en penis, ligesom de demonstrerede mod, at personer med penis skal have adgang til kvinders omklædningsrum, fængsler eller andre steder, hvor kvinder er sårbare.

Dernæst springer Lisa Agervold videre, og langer ud efter ”diagnosen” ”Rapid Oncet Gender Dysphoria” som hun mener, at kunne feje af bordet, da den er blevet afvist af en pro-trans sundhedsaktivistisk gruppe. Men om hun nu kan lide det eller ej, så er der flere og flere der er alvorligt bekymret over det voldsomt voksende antal af unge, især piger, som begynder at definere sig som transkønnede, og det selvom de ofte ikke som børn har vist tegn på kønsrolleafvigende adfærd. Denne udvikling er ikke mindst bekymrende fordi mange af disse unge mennesker i forvejen har psykiske udfordringer så som autisme. Den britiske ligestillingsminister har således iværksat en undersøgelse af dette fænomen, og det svenske medicinsk-etiske råd har ligeledes anbefalet, at man ser på fænomenet. Især som homoseksuel kan man være alvorlig bekymret for, at børn og unge som med tiden ville have fundet sig tilpas i rollen som lesbisk eller bøsse ledes over i den transkønnede identitet med alt hvad den indbefatter af livslang behandling med hormoner og omfattende operationer.

Den forskning der viser, at op mod 80 procent af dem, der som børn definerer sig som værende af det modsatte køn ender med at acceptere deres biologiske køn, mener Lisa Agervold uden yderligere dokumentation at kunne feje af bordet som en enkelt tvivlsom forskers værk, og hun får bragt den i forbindelse med noget der ligner en form for omvendelsesterapi. Hun kommer også med udokumenterede påstande om at børn og unge ”der ikke understøttes” har 14 gange så høj selvmordshyppighed som dem, der får en sådan. Der findes imidlertid adskillige undersøgelser, der viser, at de fleste af dem der definerer sig som et andet køn end deres biologiske når de er børn, opgiver denne identitet når de bliver voksne. Mht. selvmord så ser man ofte, at der rodes rundt i selvrapporterede selvmordstanker og reelle selvmord. Det ville i hvert fald være interessant at se hvordan man kan vide hvor mange børn og unge, der ikke støttes i en transidentitet, reelt begår selvmord. Hvor bliver sådanne børn og unges identitet (og manglende opbakning) systematisk registreret?

Dernæst hævder Lisa Agervold, at undertegnede skulle fremhæve, at ”transkvinder ikke er rigtige kvinder”. Hun måtte meget gerne dokumentere denne påstand, ikke mindst set i lyset af at jeg har skrevet et blogindlæg med titlen ”Jeg er ikke en rigtig kvinde”. Derefter citerer hun så nogle løsrevne citater fra en anmeldelse jeg har skrevet af et meget spændende videnskabeligt studie ud i det fænomen, som betegnes som ”autogynefili”, hvor hun i øvrigt uden videre gengiver min beskrivelse af det, der står i dette studie, som om det var mine egne ord.  Autogynefili er en betegnelse for det fænomen, at nogle biologiske mænd oplever stræk seksuel ophidselse ved at iføre sig kvindetøj og/eller fantasere om sig selv som kvinder. Der kan ikke herske nogen som helt tvivl om at dette fænomen eksisterer, spørgsmålet er udelukkende hvor udbredt det er blandt transkvinder og om identiteten som transkvinde kan være et produkt af at man er autogynefil eller om de autogynefile seksuelle oplevelser er et resultat af at man er en ”mand fanget i en kvindes krop”. Teorien om autogynefili blev i øvrigt formuleret i 1989 og ikke i 1970’erne sådan som Lisa Agervold hævder.

Øjensynlig har Lisa Agervold også opdaget, at jeg har haft en kronik i Information, hvor jeg bl.a. giver udtryk for bekymring for at unge lesbiske bliver guidet over i en identitet som transmænd. Disse unge betegner hun dog som ”transkvinder”, hvad sådan set bare viser, at Lisa Agervold end ikke er klar over hvordan man beskriver transkønnedes køn indenfor den transativisme som hun med så stor iver vil forsvare!

Dernæst springer Lisa Agervold videre i noget, som måske er lavpunktet i hendes kronik. Det er i hvert fald beskæmmende at se hende beskrive transkvinders seksuelle overgreb på biologiske kvinder i britiske fængsler som ”sexchikane”. Endnu engang griber hun så til historier om selvmord for at retfærdiggøre, at selvudråbte transkvinder med deres medfødte kønsorganer i fuld behold skal anbringes i kvindefængsler, også når de er dømt for at have voldtaget kvinder.

Til sidst kommer et rodet afsnit hvor hun på en og samme gang vil afvise den kristne højrefløjs kønsessentialisme, eksistensen af et observerbart biologisk køn og ideen om at kønsrollerne er sociale konstruktioner. I stedet belæres vi om at kønsidentitet er et biologisk og medfødt fænomen, der ikke ændrer sig efter fødslen. Hvori denne medfødte kønsidentitet skulle bestå undgår hun dog klogelig at uddybe…

 

Læs mere

Skrevet af den 28 apr, 2019 under Feminisme, Lgbt, Ny Lesbisk Bevægelse Danmark | 2 kommentarer

Hvad er en lesbisk?

 

For ikke så længe siden, var det alment kendt, at en lesbisk er en homoseksuel kvinde. Men i disse tider, hvor intersektionelle feminister og queere LGBT-aktivister har det som deres mål, at redefinere de ord og begreber, der er knyttet til køn og seksualitet, er det desværre blevet nødvendigt at definere også de ord, man skulle tro allerede var definerede.

Altså, en lesbisk er en homoseksuel kvinde, hermed mener jeg, en biologisk kvinde, der kun er seksuelt tiltrukket af andre biologiske kvinder. ”Men!”, vil de intersektionelle feminister og queere LGBT-aktivister råbe: ”Med hvilken ret definerer du andres seksualitet!? Lad dog folk selv bestemme hvad de vil kalde sig!

Nu er det jo lidt sjovt, at de samme mennesker, der kan insistere på, at seksualitet er flydende og at man kan og skal reevaluere sit seksuelle begær, hvis det ikke passer til den queere norm, kan mene, at vi andre ikke må komme med nogle generelle udtalelser om hvad det vil sige at være lesbisk. Men lad det nu være. Vi har som bekendt ytringsfrihed. Man har derfor selvsagt lov til at hævde, at man er lesbisk, selvom man med glæde dyrker sex med personer, der har en penis. Præcist ligesom man har lov til at hævde, at man er veganer, selvom man gerne nyder en rød oksesteak når lejligheden byder sig. Folk må definere deres seksualitet, seksuelle adfærd og spisevaner som de vil. De må bare leve med, at folk kan være uenige i deres definition af f.eks. ”lesbisk” eller ”veganer”.

Jeg hørte for et stykke tid siden den kendte transaktivist Laura Tams holde et foredrag, hvor hun med begejstring forklarede, at i dag kan et par der består af en person med en penis og en person med en vagina være et homoseksuelt ægtepar. Jeg går ud fra, at hun dermed også mener, at et vaginalt samleje mellem disse to per definition er lesbisk sex, hvis parret altså ser sig selv som et lesbisk par. Og det svarer så igen til at man hævder, at hvis en person der har defineret sig selv som veganer spiser stegt flæsk med persillesovs, så er der per definition tale om et vegansk måltid.

Men førnævnte intersektionelle feminister og queere LGBT-aktivister vil sikkert så insistere på, at jeg da kan være bedøvende ligeglad. Jeg skal som lesbisk nemlig være ligeglad med hvad der ligger i ordet ”lesbisk”. Men det er jeg så bare ikke…

Vi lesbiske, os hvis seksuelle orientering udelukkende er rettet mod andre biologiske kvinder, udgør en meget lille minoritet i samfundet, næppe mere end 1 procent. Vi lever i et samfund, hvor normen er, at man som kvinde er til mænd. Og selvom folk godt ved, at der findes kvinder der kan klare sig uden mænd i deres liv, så er det en sandhed, som i forbløffende grad overses, hvis man ikke direkte kritisk spørger os om vi nu virkeligt er sikre… Det er derfor vigtigt, at der er et ord og en klart defineret identitet for ”penisekskluderende” kvinder som os. Der er jo betegnelser for kvinder, der er til såvel penis som vagina, så som ”biseksuel”, ”panseksuel” eller ”queer”.  Vi lever jo også i et samfund, som har et afsindigt overforbrug af kød og andre animalske produkter og hvor normen er, at man skal svælge i kød ved en hver given lejlighed. Og derfor er der brug for et udtryk for den mindre gruppe af mennesker, som konsekvent har fravalgt kød og andre animalske produkter. Der findes jo ord for folk, der spiser mindre kød end normen dog uden helt at have droppet det, så som ”flexitar”.

Eksistensen af en kvindelig seksualitet, der konsekvent fravælger penis, er en dødelig trussel for patriarkatet. Men heldigvis for sidstnævnte har vi så queer-bevægelsen og den intersektionelle feminisme, der redefinerer “lesbisk”, så termen ikke længere er så “anstødelig”, men i stedet normkonform i sin reelle eller potentielle penisinklusion. Man merkt die Absicht und wird verstimmt…

 

 

Læs mere

Skrevet af den 10 feb, 2019 under Lgbt | 2 kommentarer

Skal det være kriminelt at tage udgangspunkt i biologisk køn?

 

Enhedslisten har den 15.1.2019 fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at køn, kønsidentitet og kønsudtryk skal tilføjes loven om hadforbrydelser, der lige fortiden kriminaliserer den der truer, forhåner eller nedværdiger personer pga. deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Umiddelbart lyder det jo rimeligt nok, for selvfølgelig skal det ikke være tilladt at true transkønnede (som reelt er dem som skal dækkes af denne tilføjelse til loven) med f.eks. vold. Problemet er bare, at man ikke skal have beskæftiget sig særligt længe med den radikale transaktivisme for at have erfaret, at man her har en meget bred forståelse af hvad der er transfobisk, dvs. hadefuldt i forhold til transkønnede. Udsagn så som ”en penis kan ikke være et kvindeligt kønsorgan” eller ”mænd kan ikke blive gravide” er for radikale transaktivister udtryk for transfobi, altså hadefuld tale rettet mod transkønnede. Det samme er udsagn så som ”transkvinder skal ikke have lov til at konkurrere mod biologiske kvinder indenfor sporten” eller ”som lesbisk er jeg kun interesseret i andre biologiske kvinder”. Faktisk er brugen af selve udtrykket ”biologisk kvinde” nok til at man stemples som transfobisk. Og så taler vi slet ikke om hvordan man ser på dem der formaster sig til at omtale transkvinder som ”mænd”. I England er en mor f.eks. for nyligt blevet arresteret af politiet for øjnene at sine to små børn og smidt i varetægtsfængsel i 7 timer fordi hun havde omtalt en transkvinde som en mand, ligesom opklæbningen af stickers med udsagnet ”kvinder har ikke penis” bliver efterforsket som hadforbrydelser. Andre britiske debattører har oplevet, at politiet har ringet til dem og advaret dem om at fortsætte med at udtrykke sig kritisk overfor den radikale transaktivisme i offentligheden. ”Fejlkønning” af transkønnede og ”deadnaming” (brugen af det navn en transkønnet fik tildelt ved fødslen) er i dag allerede nok til at man kan blive smidt af Twitter eller sat i ”Facebook fængsel”.

Om Enhedslisten ønsker sådanne britiske tilstande her i landet er det ikke godt at vide. Men partiets folketingsmedlemmer burde ikke være uvidende om hvor omfattende ”transfobi” bliver fortolket i dag og at deres beslutningsforslag lægger op til at blive misbrugt af radikale transaktivister.

Man kan selvfølgelig håbe på, at danske domstole ikke vil dømme folk der f.eks. giver udtryk for den overbevisning, at der kun findes to køn eller som mener, at man som lesbisk har lov til sige, at man ikke er til personer født med en penis også når disse selv ser sig som lesbiske.

Men nu behøver man ikke at få folk dømt for påstået hadefuld tale for at lovændringen vil have en effekt. Alene angsten for at blive kontaktet eller ligefrem arresteret af politiet og eventuelt trukket igennem en retssag vil være nok til at mange ikke længere vil turde sige fra overfor den radikale transaktivismes nysprog og dens angreb på enhver der ikke bakker 100 procent op omkring dens forståelse af køn og seksualitet. Allerede nu har radikale transaktivister lavet computerprogrammet ”Shinigami Eyes” der markerer blogs, hjemmesider og personlige Facebookprofiler med rødt hvis brugere af programmet har rapporteret at disse er transfobiske. Det er oplagt, at radikale transaktivister ville kunne bruge dette program til massiv chikanemæssige politianmeldelser af ”kønskættere” hvis Enhedslistens beslutningsforslag skulle blive vedtaget af Folketinget.

Dermed være ikke sagt, at transkønnede ikke skal kunne beskyttes lovgivningsmæssigt mod reelle trusler mfl., men så længe de radikale transaktivister udlægger ethvert udsagn om at biologisk køn findes og spiller en rolle som hadefuld tale rettet mod transkønnede, vil Enhedslistens beslutningsforslag åbne døren for et uhørt angreb på ytringsfriheden, ja på enhver saglig og fakta orienteret offentlig samtale om køn. Lovændringen vil kunne blive brugt til omfattende chikane mod radikalfeminister (hvoraf en del ironisk nok stemmer på Enhedslisten), men også mod forskere og alle andre, der ikke deler forestillingen om at køn ikke udelukkende handler om kønsidentitet.

 

Læs mere

Skrevet af den 23 dec, 2018 under Lgbt | 3 kommentarer

Hvad er en kvinde?

 

Et af det senmoderne samfunds kendetegn er, at der ikke længere er noget, der er givet, men at alt i stedet står til debat. Hver enkelt af os er tvunget til at navigere i et farvand hvor der hverken er fastlagte landemærker eller én veldefineret rute at følge. Vi må finde vores egen vej. Og det er jo på mange måder godt. Jeg er f.eks. glad for at jeg ikke behøver at leve som en hjemmegående husmor gift med en mand, sådan som min mor gjorde det da jeg var barn. Det er vigtigt, at ingen skal pålægges nogle kønsroller som de ikke kan genkende sig selv i men i stedet her frihed til at leve sådan som det passer dem bedst.

Men i dag er det ikke længere bare kønsrollerne, som vi selv kan vælge og sammensætte. Nej, nu er det selve vores køn som vi selv skal definere. Kønnet er i de sidste år blevet løsrevet fra at handle om vores kropslige udgangspunkt og er i stedet blevet til en selvdefineret identitet. Der er personer, som er født med en penis, men som insisterer på at de er kvinder. Der er personer, der menstruerer, men som insisterer på at de er mænd. Der er personer, der hævder, at de hverken er mænd eller kvinder, men i stedet er nonbinære. At være transkønnet er det nye sort og medierne har kastet sig over emnet med stor begejstring. Men som så ofte, så er der langt mellem de journalister der faktisk tør stille kritiske spørgsmål i stedet for bare at agere mikrofonholdere.

Hvad jeg i hvert fald endnu ikke har set, er en journalist, der tør stille de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være en mand hhv. en kvinde? Når du siger, at du er en transkvinde og ikke en mand – hhv. en transmand og ikke en kvinde – eller at du hverken er en mand eller en kvinde – hvad er det så som du ikke er?

Nu har jeg i flere år deltaget i debatten om køn og kønsidentitet på Facebook, hvor den er ganske intens især blandt feminister. Min erfaring er, at det typisk påstås, at man f.eks. er en kvinde ”hvis man føler, at man er en kvinde”. Spørger man så hvad det vil sige at føle sig som en kvinde, får man svaret: ”at føle sig som en kvinde vil sige, at man identificerer sig som en kvinde”. Spørger man dernæst hvad det sige at identificere sig som en kvinde, får man svaret: ”at identificere sig som en kvinde vil sige at man føler sig som en kvinde”. Det nyeste skud på stammen er dog, at det hævdes, at man er en kvinde hvis man siger, at man er en kvinde – og en kvinde er en person, der siger, at vedkommende er en kvinde. Det er jo en logik der svarer til at hævde, at indholdet af en krukke hvorpå der står ”salt” per definition er salt – og at salt er det der befinder sig i krukker hvorpå det står ”salt”. Denne logik overgås sådan set blot af dem, der simpelthen siger, at ”transkvinder ER kvinder – det står ikke til debat!”. Det er unægteligt en klog strategi at afvise at debattere det som man tydeligvis ikke har nogle rationelle argumenter for. Virker det ikke kan man så altid holde sig for ørene og skrige ”transfobi”!!! Angreb er jo som bekendt det bedste forsvar. Men ser man bag om alle afledningsmanøvrerne, cirkelslutningerne og de personlige angreb så må man sådan set bare konstatere, at det grundlæggende spørgsmål ikke er blevet besvaret: hvis køn ikke handler om vores kropslige udgangspunkt – om vores medfødte reproduktive potentiale – hvad er køn da? Er man en kvinde fordi man har en udefinerbar følelse som man fortolker som en kvindes følelse? Er man en mand fordi man meget gerne vil ses og anerkendes som en mand? Hvad vil det i det hele taget sige at være noget? Er man f.eks. lige så gammel som man føler sig?  Er jeg per definition den jeg gerne vil være?

Nu må folk efter min mening mene og føle om sig selv hvad de vil. Selvfølgelig har transkvinder ret til at identificere sig som kvinder – hvad de så end mener med det. De har lov til at mene, at deres medfødte penis er et kvindeligt kønsorgan ligeså vel som transmænd, der er gravide, har lov til at mene, at de er gravide mænd. Problemet opstår når den enkeltes subjektive selvforståelse bliver til en norm som andre objektivt skal bøje sig for. Så får vi nemlig krav om at myndighederne generelt skal omtale mødre som ”den fødende forældre”, og krav om at personer med en penis skal have lov til at nøgenbade sammen med kvinderne. Så får vi krav om at personer født med en mands krop skal have lov til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor sportens verden. Man må mene om sig selv hvad man vil – men man må ikke pådutte andre ens holdninger, heller ikke om en selv.

 

 

Læs mere