Menu
Kategorier

Skrevet af den 18 mar, 2010 under Ikke kategoriseret | 6 kommentarer

Biskop Kozon og de pædofile præster

Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, er havnet i en sand mediestorm på grund af sine udtalelser om sexmisbrugssager i katolsk regi her i landet.

Kort fortalt er der to problemstillinger her: Biskop Kozon vil ikke selv gå til myndighederne, hvis der skulle opstå mistanke om at en katolsk præst har misbrugt børn seksuelt, men vil i stedet overlade det til ofrene hhv. til deres familier.  Og biskop Kozon afviser at undersøge ældre sager om seksuelle overgreb foretaget af katolske præster som han har hørt om men som ligger så langt tilbage at de i juridisk forstand er forældede.

Mht. Kozons uvilje mod selvstændigt at anmelde mistanker om seksuelle overgreb til myndighederne, så kan det godt ske, at han har ret i at han ikke er forpligtet hertil ifølge den gældende lovgivning.  Men i så tilfælde må lovgivningen laves om og indtil da burde den katolske kirke gå foran med et godt eksempel og vise borgersind og ikke mindst engagement i kampen mod sexovergreb ved at anmelde enhver mistanke til politiet. Man kan ikke på en og samme tid agere moralsk vagthund overfor det demokratiske samfund og så samtidigt dække sig bag en utilstrækkelig lovgivning.

Mht. de ældre sager så giver det næppe mening at melde ting til politiet som klart er forældede. Politiet har ikke ressourcer til at undersøge sager hvor der ikke kan fældes dom. Men biskop Kozon kan ikke løbe fra den katolske kirkes moralske ansvar med henvisning til at ingen ofre har bedt ham om at undersøge sagerne nærmere. Desværre hersker der i den katolske kirke et klima der gør, at dem der står frem og fortæller om svære svigt i katolsk regi må regne med at blive lagt for had fordi de har ”skadet” kirken.  Det kunne vi f.eks. se på de hadefulde angreb som Helene Hägglund blev udsat for da hun i en bog fortalte om svigt og overgreb foretaget af abbedissen for Maria Hjerte Kloster på Djursland.  Den katolske kirke skylder ofrene for sexovergreb fortaget af præster og andet kirkeligt personale, at de ikke skal bære byrden for det presstige tab som den katolske kirke uundgåeligt vil lide når dens skyggesider kommer frem i lyset. Den byrde må den katolske kirke som sådan tage på sine brede skuldre. Og det gør den ved at få sagerne belyst til bunds og ved at opfordre ofrene til at træde frem og ved at støtte dem i enhver henseende.

Man kan under alle omstændigheder godt undre sig over at biskop Kozon kan leve med ikke at vide hvad der faktisk er sket – og med at der er rygter og mistanker i omløb. F.eks. undrer det mig at ingen fra officiel katolsk hold offentligt har reageret på de anklager som man kan læse her.

Og så fatter jeg grundlæggende set ikke biskop Kozons mildest talt elendige pressestrategi i denne her sammenhæng. Det andet Vatikankoncil talte om at den katolske kirke skal tyde tidens tegn. Og et af tidens tegn er at seksuelle overgreb på børn opfattes som en af de allerværste forbrydelser et menneske kan begå. Det er derfor intet mindre end et kirkepolitisk selvmord at biskop Kozon fremtræder som en kirkeleder der bagatelliserer sexovergreb begået af katolske præster. Så enten mangler han totalt fornemmelse for det samfund han er en del af – eller også er han så bange for hvad der kunne komme frem, at han mener, at den skade han nu forårsager, er for intet at regne i forhold til hvad der sker hvis vi får sandheden at vide.

6 Kommentarer

  1. Fuldkommen enig. Biskop Kozon er mildest talt HÅBLØS. :-)

  2. Javel så, der er vel ingen der er tjent med at evt. sager ikke bliver taget op. Det skal de naturligvis. Men for det første Karen, du siger at enhver mistanke skal meldes til politiet,,, det er da noget af et stikker samfund og en paranoid anmelderstat vi så ville få. Nej, aldrig i livet skal ENHVER mistanke meldes til politiet. Det er helt uansvarligt og decideret hysterisk.
    Og så er der den der med at det skal frem,,,, frem frem, men til hvad eller hvem? Og til hvis nytte?
    Sagerne skal naturligvis tages op og såfremt der er nogen må vi håber at Kirken herhjemme magter at håndtere opgaven, det vil så vise sig. Men, og nu spørger jeg retorisk, når du siger at sagerne skal frem mener du så at de skal Ekstrabladet? BT?
    I så fald, GUd bevare både ofrene, Kirken og samfundet. Al den nærmest perverse iver efter at alt skal frem i medierne er uansvarlig. Jo jeg synes også det skal frem men ved GUd ikke i omtalte medier. Skal det frem, og det skal det, så har vi satme bare at finde et forum der videst muligt er i stand til at beskytte de involverede parter.

    KH
    Pætur Bærentsen

  3. Seksuelle overgreb er meget alvorlige forbrydelser. Mistanke herom skal derfor naturligvis meldes til politiet, det samme gælder jo også hvis man har mistanke om at nogen planlægger terorangreb, hvis man har mistanke om at der er blevet begået et mord etc. På samme måde vil man også med rette forvente at en børnehave melder en mistanke om sexovergreb til politiet – i stedet for først selv at ville afgøre om den skal tages alvorligt – og dernæst i øvrigt overlade det til forældrene at anmelde sagen…

    Nytten af anmeldelser og offentliggørelser består i så vidt som muligt at skræmme de pædofile så meget at de holder sig fra fremtidige overgreb. Og at ofrene bedst skulle hjælpes ved at det hele skal være tys tys – ja det tvivler jeg på. Verden over ser vi i øvrigt sådanne ofre træde frem og fortælle om deres oplevelser – og det har igen tvunget den katolske kirke til at begynde at gøre noget ved det – sålænge alle tav gjorde man lige netop intet…

  4. Man skulle næsten tro at Pætur Berentsen tilhører den hensygnende katolske kirke, med hans udtalelser om at man ikke skal stå frem.
    Selvfølgelig skal man stå frem som præst, idet ofrene selv tit selv er meget forvirrede over det skete og ikke tør stå frem, ja endog har man hørt at deres forældre har taget temmeligt let på det, når deres børn endelig fik taget sig sammen til at fortælle det og prøvede at tysse det hen, ja de var måske endog benovede over at præsten tog sig så “godt” af deres børn.

    Desværre er detnok som jeg tit har sagt på Trosfrihed. dk, kun toppen af isbjerget vi har set, mange børn har fået ødelagt deres liv grundet misbruget og kun de færreste har mod til at stå frem.
    At den protestantske biskop Kresten Drejergaard er gået katolikkerne ærinde, ved at udvise samme holdning som den katolske biskop, viser kun hvilken en idiot han er.

  5. jeg er fuldstændig enig med dig i hvad du skriver. Dejligt med al den berettigede kritik af biskop kozon som også er at læse kristekigt dagblad. angela merkel udtaler at et samfund ikke kan
    leve med at sandheden og klarheden ikke kommer fuldstændig frem i sager om misbrug af børn.det synes jeg er klogt sagt.Det kan kozon åbenbart godt. jeg er flov over at være katolik i danmark med sådan en leder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>