Menu
Kategorier

De seneste indlæg

Skal det være kriminelt at tage udgangspunkt i biologisk køn?

Skrevet af den 10 feb, 2019 under Lgbt | 2 kommentarer

 

Enhedslisten har den 15.1.2019 fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at køn, kønsidentitet og kønsudtryk skal tilføjes loven om hadforbrydelser, der lige fortiden kriminaliserer den der truer, forhåner eller nedværdiger personer pga. deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Umiddelbart lyder det jo rimeligt nok, for selvfølgelig skal det ikke være tilladt at true transkønnede (som reelt er dem som skal dækkes af denne tilføjelse til loven) med f.eks. vold. Problemet er bare, at man ikke skal have beskæftiget sig særligt længe med den radikale transaktivisme for at have erfaret, at man her har en meget bred forståelse af hvad der er transfobisk, dvs. hadefuldt i forhold til transkønnede. Udsagn så som ”en penis kan ikke være et kvindeligt kønsorgan” eller ”mænd kan ikke blive gravide” er for radikale transaktivister udtryk for transfobi, altså hadefuld tale rettet mod transkønnede. Det samme er udsagn så som ”transkvinder skal ikke have lov til at konkurrere mod biologiske kvinder indenfor sporten” eller ”som lesbisk er jeg kun interesseret i andre biologiske kvinder”. Faktisk er brugen af selve udtrykket ”biologisk kvinde” nok til at man stemples som transfobisk. Og så taler vi slet ikke om hvordan man ser på dem der formaster sig til at omtale transkvinder som ”mænd”. I England er en mor f.eks. for nyligt blevet arresteret af politiet for øjnene at sine to små børn og smidt i varetægtsfængsel i 7 timer fordi hun havde omtalt en transkvinde som en mand, ligesom opklæbningen af stickers med udsagnet ”kvinder har ikke penis” bliver efterforsket som hadforbrydelser. Andre britiske debattører har oplevet, at politiet har ringet til dem og advaret dem om at fortsætte med at udtrykke sig kritisk overfor den radikale transaktivisme i offentligheden. ”Fejlkønning” af transkønnede og ”deadnaming” (brugen af det navn en transkønnet fik tildelt ved fødslen) er i dag allerede nok til at man kan blive smidt af Twitter eller sat i ”Facebook fængsel”.

Om Enhedslisten ønsker sådanne britiske tilstande her i landet er det ikke godt at vide. Men partiets folketingsmedlemmer burde ikke være uvidende om hvor omfattende ”transfobi” bliver fortolket i dag og at deres beslutningsforslag lægger op til at blive misbrugt af radikale transaktivister.

Man kan selvfølgelig håbe på, at danske domstole ikke vil dømme folk der f.eks. giver udtryk for den overbevisning, at der kun findes to køn eller som mener, at man som lesbisk har lov til sige, at man ikke er til personer født med en penis også når disse selv ser sig som lesbiske.

Men nu behøver man ikke at få folk dømt for påstået hadefuld tale for at lovændringen vil have en effekt. Alene angsten for at blive kontaktet eller ligefrem arresteret af politiet og eventuelt trukket igennem en retssag vil være nok til at mange ikke længere vil turde sige fra overfor den radikale transaktivismes nysprog og dens angreb på enhver der ikke bakker 100 procent op omkring dens forståelse af køn og seksualitet. Allerede nu har radikale transaktivister lavet computerprogrammet ”Shinigami Eyes” der markerer blogs, hjemmesider og personlige Facebookprofiler med rødt hvis brugere af programmet har rapporteret at disse er transfobiske. Det er oplagt, at radikale transaktivister ville kunne bruge dette program til massiv chikanemæssige politianmeldelser af ”kønskættere” hvis Enhedslistens beslutningsforslag skulle blive vedtaget af Folketinget.

Dermed være ikke sagt, at transkønnede ikke skal kunne beskyttes lovgivningsmæssigt mod reelle trusler mfl., men så længe de radikale transaktivister udlægger ethvert udsagn om at biologisk køn findes og spiller en rolle som hadefuld tale rettet mod transkønnede, vil Enhedslistens beslutningsforslag åbne døren for et uhørt angreb på ytringsfriheden, ja på enhver saglig og fakta orienteret offentlig samtale om køn. Lovændringen vil kunne blive brugt til omfattende chikane mod radikalfeminister (hvoraf en del ironisk nok stemmer på Enhedslisten), men også mod forskere og alle andre, der ikke deler forestillingen om at køn ikke udelukkende handler om kønsidentitet.

 

Hvad er en kvinde?

Skrevet af den 23 dec, 2018 under Lgbt | 1 kommentar

 

Et af det senmoderne samfunds kendetegn er, at der ikke længere er noget, der er givet, men at alt i stedet står til debat. Hver enkelt af os er tvunget til at navigere i et farvand hvor der hverken er fastlagte landemærker eller én veldefineret rute at følge. Vi må finde vores egen vej. Og det er jo på mange måder godt. Jeg er f.eks. glad for at jeg ikke behøver at leve som en hjemmegående husmor gift med en mand, sådan som min mor gjorde det da jeg var barn. Det er vigtigt, at ingen skal pålægges nogle kønsroller som de ikke kan genkende sig selv i men i stedet her frihed til at leve sådan som det passer dem bedst.

Men i dag er det ikke længere bare kønsrollerne, som vi selv kan vælge og sammensætte. Nej, nu er det selve vores køn som vi selv skal definere. Kønnet er i de sidste år blevet løsrevet fra at handle om vores kropslige udgangspunkt og er i stedet blevet til en selvdefineret identitet. Der er personer, som er født med en penis, men som insisterer på at de er kvinder. Der er personer, der menstruerer, men som insisterer på at de er mænd. Der er personer, der hævder, at de hverken er mænd eller kvinder, men i stedet er nonbinære. At være transkønnet er det nye sort og medierne har kastet sig over emnet med stor begejstring. Men som så ofte, så er der langt mellem de journalister der faktisk tør stille kritiske spørgsmål i stedet for bare at agere mikrofonholdere.

Hvad jeg i hvert fald endnu ikke har set, er en journalist, der tør stille de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være en mand hhv. en kvinde? Når du siger, at du er en transkvinde og ikke en mand – hhv. en transmand og ikke en kvinde – eller at du hverken er en mand eller en kvinde – hvad er det så som du ikke er?

Nu har jeg i flere år deltaget i debatten om køn og kønsidentitet på Facebook, hvor den er ganske intens især blandt feminister. Min erfaring er, at det typisk påstås, at man f.eks. er en kvinde ”hvis man føler, at man er en kvinde”. Spørger man så hvad det vil sige at føle sig som en kvinde, får man svaret: ”at føle sig som en kvinde vil sige, at man identificerer sig som en kvinde”. Spørger man dernæst hvad det sige at identificere sig som en kvinde, får man svaret: ”at identificere sig som en kvinde vil sige at man føler sig som en kvinde”. Det nyeste skud på stammen er dog, at det hævdes, at man er en kvinde hvis man siger, at man er en kvinde – og en kvinde er en person, der siger, at vedkommende er en kvinde. Det er jo en logik der svarer til at hævde, at indholdet af en krukke hvorpå der står ”salt” per definition er salt – og at salt er det der befinder sig i krukker hvorpå det står ”salt”. Denne logik overgås sådan set blot af dem, der simpelthen siger, at ”transkvinder ER kvinder – det står ikke til debat!”. Det er unægteligt en klog strategi at afvise at debattere det som man tydeligvis ikke har nogle rationelle argumenter for. Virker det ikke kan man så altid holde sig for ørene og skrige ”transfobi”!!! Angreb er jo som bekendt det bedste forsvar. Men ser man bag om alle afledningsmanøvrerne, cirkelslutningerne og de personlige angreb så må man sådan set bare konstatere, at det grundlæggende spørgsmål ikke er blevet besvaret: hvis køn ikke handler om vores kropslige udgangspunkt – om vores medfødte reproduktive potentiale – hvad er køn da? Er man en kvinde fordi man har en udefinerbar følelse som man fortolker som en kvindes følelse? Er man en mand fordi man meget gerne vil ses og anerkendes som en mand? Hvad vil det i det hele taget sige at være noget? Er man f.eks. lige så gammel som man føler sig?  Er jeg per definition den jeg gerne vil være?

Nu må folk efter min mening mene og føle om sig selv hvad de vil. Selvfølgelig har transkvinder ret til at identificere sig som kvinder – hvad de så end mener med det. De har lov til at mene, at deres medfødte penis er et kvindeligt kønsorgan ligeså vel som transmænd, der er gravide, har lov til at mene, at de er gravide mænd. Problemet opstår når den enkeltes subjektive selvforståelse bliver til en norm som andre objektivt skal bøje sig for. Så får vi nemlig krav om at myndighederne generelt skal omtale mødre som ”den fødende forældre”, og krav om at personer med en penis skal have lov til at nøgenbade sammen med kvinderne. Så får vi krav om at personer født med en mands krop skal have lov til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor sportens verden. Man må mene om sig selv hvad man vil – men man må ikke pådutte andre ens holdninger, heller ikke om en selv.